Årets første skakanekdoter!

Vores gode ven Flemming Preuss har været så venlig at oversætte en række anekdoter om skakspillere fra udenlandskt, hvor de mere præcist stammer fra vides dog ikke i skrivende stund.
De vil blive bragt i løbet af 2010 med ujævne mellemrum, og vi lægger ud med flg.historier:

Johann Wolfgang Goethe:
Fra filosofien kender jeg ikke så gode opkvikningsmidler for hjernen som skak og kaffe.

Tartakower
Jeg har spillet skak 50 år, men jeg har aldrig vundet over en rask modstander!

Vasily Panow
"Hvordan lykkedes det dig at slå din modstander så hurtigt?" spurgte Alexander Alekhine.
"Jeg lod ham tænke selv," lød svaret.

Carl Carls
Den stærke Bremermester Carl Carl (1880-1958) åbnede altid med de hvide brikker med 1.c4. Det var lige så sikkert som amen i kirken og i Tyskland, hed åbningen 1.c4 i lang tid Bremeråbningen.
En dag satte han sig til en holdkamp og rakte ud efter c2-bonden og med et ryk fløj brættet op i luften og på tværs af turneringslokalet - med undtagelse af c-bonden.
Hans holdkammerater havde om natten limet c-bonden fast med stærk lim.

Remis?
I 1953 skal Najdorf og Boleslawski have ført denne samtale i et turneringsparti i Zürich.
Najdorf: "Remis?"
Boleslawski: "Nej!"
Eftertænksomt spurgte Najdorf efter et stykke tid: "Spiller De på gevinst?"
Boleslawski: "Nej!"
Najdorf endnu en gang: "Så remis?"
Boleslawski: "Nej!"
Najdorf: "Spiller De på tab?"
Boleslawski: "Nej!"
Najdorf: "Ja, hvad vil du så?"
Boleslawski: "Bare spille!"

Alt for mange indrømmelser
Henimod slutningen af sidste århundrede, begyndte kvinderne også at organisere deres første turnering. Undertiden deltog dog også repræsentanter for "svage køn" i mænds turneringer. Det tog fart i disse konkurrencer, hvor der var mænd og kvinder i et rimeligt antal, og de kom endda i kampe mod de berømte modstandere. Emanuel Lasker i 1894 - året for hans VM-sejr mod Wilhelm Steinitz - spillede en match i New York mod den amerikanske spiller Showalters kone Ann Showalter - og gav sin modstander en springer i forgave, men tabte matchen med 2 : 5
Så en reporter bemærkede: "Lasker er Lasker, men en springer er fortsat en springer!"

En mindesten for John Zukertort
Det universelle talent Zukertort bør ikke overses blandt skakmestrene. I hans 46-årige liv spillede han i 1886 mod Wilhelm Steinitz den første, historiske match om verdensmesterskabet og vandt i årene fra 1878 til 1883 fremragende turneringssejre. Måske havde Zukertort nået sit mål om en VM-titel, hvis han havde koncentreret sig om skakken! Ud over hans største passion studerede Zukertort kemi og fysiologi i Heidelberg og i Berlin, han fik den akademiske titel af Dr. i Wroclaw, i tre krige for Preussen blev han alvorligt såret flere gange og fik som militærlæge høje dekorationer. Senere blev han en fremragende pianist, var aktiv som en musik-kritiker og udgav midlertidigt sin egen avis.
Han var nær rådgiver for Bismarck, men tog afstand fra hans ”Blut-und-Eisen-Politik” og flyttede til England. Zukertort havde perfekt styr på ni sprog og var i stand til at læse mindst syv på tryk.
Zukertort var også en af de stærkeste fægtere dengang, blev betragtet som en træfsikker pistolskytte og mestrede flere former for kampsport, så hans modstandere skulle ikke fornærme ham!

Dyr skak
... i turneringen i Paris (1867) og Nürnberg (1906) kunne mere betænkningstid købes for penge.
Opfinderen af denne nyskabelse - den tyske stormester Siegbert Tarrasch - var sit eget offer, da partiet mod G. Salwe havde kostet 60 mark, og ... han tabte alligevel!
Også andre deltagere i turneringen var så økonomisk trængt, så de ikke længere kunne spille, og turneringen blev således ikke færdigspillet.