lørdag den 7. august 2010

This Is Not The BCM (British Chess Magazine)



I anledning af skakbogsudsalget hos London Chess Centre, har jeg erhvervet mig et morsomt lille hæfte, hvorfra der vil komme et par oversættelser over tid. Vi starter med et "fordansket" læserbrev fra brevkassen "Spørg Onkel Harry".



"Kære Onkel Harry.

Forleden aften i skakklubben kom jeg ud for en besynderlig oplevelse som jeg ikke umiddelbart kan se at der er taget højde for i FIDEs regler for skak.

Hvad synes du vi skulle have gjort?

Det startede med at en ukendt spiller fra Næsby der deltager i vores koordinerede skakturnering kom i den uheldige situation at han havde under 5 minutter tilbage af sin tid til resten af partiet, og stillingen på brættet var endog særdeles kompliceret.

Så kiggede han på stillingen på brættet med et udtryk som om han skulle kaste op, og pludselig råbte han "Bella!".
Med lynets hast kom pludselig en stor sort hund bragende gennem døren, løb hen til brættet, lagde forpoterne op på brættet, skubbede alle brikker hid og did, greb begge noteringslister i munden og tissede på skakuret, før den hastigt forsvandt ud af døren igen igen.
Da vi var kommet os over vores forbløffelse, afgjorde turneringslederen at spillerne skulle rekonstruere partiet og fortsætte spillet med et nyt, tørt ur.
Uheldigvis var de 2 spillere ueninge om hvor brikkerne skulle stå henne og uden noteringslisterne var der ingen af dem der kunne bevise at de havde ret.
Den ukendte spiller hævdede at han i et muntert øjeblik bare havde råbt efter sin kone i det håb at hun måske ville dukke op og komme med en kop kaffe og 2 småkager til ham, og han var lige så forbløffet over det der skete, som alle andre.
Nogen af de tilstedeværende syntes ikke at tro 100% på hans historie, men ville dog ikke ligefrem kalde ham en løgner.
Imidlertid må jeg dog sige at hvis nogen i fremtiden skal spille med Herr Rasmussen, så hold øje med hunden!
venlig hilsen
den bekymrede skakspiller fra Odense"
Onkel Harry svarer:
Det lyder sandelig som et nyttigt kæledyr!
Jeg har grundigt undersøgt FIDEs regler for skak og kan ikke finde en præcis henvisning til hvad man stiler op når en hund besætter skakbrættet.
Det er helt klart en overset problemstilling, som FIDEs udvalg vedr.skakspilets regler bør tage op og vurdere om der er brug for et særligt afsnit i Regelhåndbogen for at dække sådanne situationer.
De vil formentlig kunne passe det ind sammen med de andre nyttige regler omkring kodeks for påklædning, hvor meget alkohol der må indtages under partiet, "komme for sent-reglen" og dopingreglerne.
Oversætterens kommentar:Medbring altid godbidder i lommerne, det klarer de fleste situationer med hunde involveret)

onsdag den 31. marts 2010

Chess For Fun 2010!

I anledning af 1.april bringer vi her en genudsendelse fra vores gamle blog:

Vor hemmelige skakven, Storemester P.Bulgari har netop sendt os følgende parti som læserne sikkert vil have stor fornøjelse af at følge.
Mærkeligt nok har partiet endnu ikke været bragt på DSUs hjemmeside, FSUs hjemmeside , eller de internationale kilder The Week In Chess, New In Chess & Mad Chess & Fun, så de er alle lidt bagud med opdateringen, som vi her bringer som de første.
Skakbladet er naturligt undskyldt da det ikke er udkommet endnu:)
At vi kan bringe dette parti skyldes naturligvis kun at vor hemmelige træner var på rette sted på rette tidspunkt, vi overlader ordet til ham. :)

Weel my chees friends from dis my favorite club in Næsby I present for you a very funnny game. Dis Game reminds mee of my play wenn i was younger and weighted a little less however not as clevr as I am today.So if you are clevr too play de Dragon only for fun in de blitz!

Since I got tired of pickup strawberries I went to get at job at a pigfarm in the central Funen and soon found myself on de way out of Denmark with a ugly truckdriver, 2 bottles of whiskey and 300 smelly pigs. unfortunalety de pigs did not have very fun and many died on the travel some with broken legs, wounds and screaming for 48 hours untill they got to the charcuterie in Poland to change to bacon design. It made my blood curl.Much too my disappointment I was suddenly knocked down with a meathammer and robbed - thank Marx they didn´t take my collection of my best chess games only all my clothes and all my money. I managed to got some help from Næsby Chess Club Rejseforsikring and pulled myself together and got what I was lacking also some red rainboots and two bottles of vodka. I drank dis and informed the danish police about dis bad thing with de little piggies and mee but nothing happened, onle danish magazine Gratisavisen was interested in some special pictures and some bacon.I love de danish people with so much humor. So I had to jump on a train with cows and get to Sochi in de Country Far Far Away.
After a little swim in de Sochi River I attends de playing site of The Second FIDE Grand Prix and since my smellnow was better than before my old friend assistent arbitar Oglethorpe P.Bushmaster from Punxsataway in Pennsylvaia recognized me at the door and let me pass the two armed guards with kalashnikovs and let me in to have some bottles of vodka and 2 kilos of sausages.
You may sink dis was a hard travel but no not for me I´m used to it and all in all I like dis physical training excercise as they will bring mee able to increase my use of alcohol with 200-300 percent and my rating with 10 points!

PS. My payment of 3 bottles of redwine should NOT be sent to the International Jail of Sochi as I fear they won´t come to Pappa but kepp dem in Næsby until I return within some time.In the meantime "Næsby Chess Academy"must rely on my old friend and cousin Grandmaster M.Ulugh, by the way living in a combi camp in Næsby still.
P.Bulgari
Grandmaster

I also attended dis interesting game:
(translated by Per):

Sergey Karjakin
- Teimour Radjabov
2.FIDE GP Sochi 14.08.2008 Siciliansk Drage (højeste mode!)
1.e4 c5
2.Sf3 d6
3.d4 cxd4
4,Sxd4 Sf6
5.Sc3 g6
6.Le3 Lg7
7.f3 00
8.Dd2 Sc6
9.Lc4 Ld7
10.000 Tc8
11.Lb3 Se5

12.Kb1 a6?!


Det sidste nye skrig i varianten, spillet en uge før af Magnus Carlsson bl.a.
Trækket a6 anses normalt for dårligt i Dragevarianten, men alt kan spilles mindst én gang....
De følgende træk er ganske naturlige og imponerer derfor ikke Stormesteren.
13.h4 h5
14.g4 hxg4
15.h5 Sxh5

16.Tdg1 Da5

17.Lh6

17...Lf6!
Et typisk træk i Dragevariantens fætter - "Den accelererede drage"- sort ved godt, at løberne nemt kan blive stærkere end tårnene, især hvis han får lidt fribønder også!

18.fxg4

Tamt spillet! Måske standardtrækket 18.f4!?

18...Lxg4 19.Lxf8 Kxf8

20.De3 Txc3
Naturligvis, et standardtræk i Dragen!
21.Dxc3 Dxc3
22.bxc3 e6


Sort har fin kompensation, og står nu til gevinst i løbet af yderligere 30 træk hvis han spiller godt!

23.Lc4 Sxc4
24.Txg4 Le5

25.Tg2 b5

26.Tf2 Kg8!?

27.a4 bxa4

28.Ka2 Sf6

29.Te2 d5!
30.exd5 Sxd5
31.Th3

Nu laver sort en tåbelig fejl som han ikke gjort hvis han havde været sulten/spillet skak i 30 år!
Og dog står han stadig til gevinst!
Men ros til hvid som i det følgende kæmper alt hvad han kan , og finder de modchancer der burde indbringe remis, såfremt han havde spillet rigtigt i træk 46! Skak er svært!

31...Lxd4?
32.cxd4 Sf4
33.Teh2 Sxh3
34.Txh3 g5
35.Tg3 f6
36.Tc3 Sd2
37.Td3? Se4
38.c4 Kf7
39.c5 g4
40.c6 Ke7
41.d5 exd5
42.c7 Kd7
43.Txd5+ Kxc7
44.Tf5 g3
45.Tf4 Kd7

46.Kb2??
46.Txe4! holder remis, se selv: 46...f5 47.Te1 f4 48.Tg1 Ke6 49.Kb2 Kf5 50.Kc2 Kg4 51.Kd2 f3 52.Ke3 f2 53.Tc1 Kh3 54.Kf3! Kh2 55.Tf1 a3 56.Tc1 a2 57.Ke2 a5 58.Tal

Analysediagram!
og sort kommer ikke videre!

Meget instruktivt!
Men nu er det en anden slutning:

46...Ke6
47.Txe4+ Kf5
48.Te1 Kg4
49.Kc2 a3
52.Ta1 a2!

The End!
og hvid gav op.

0-1
Et meget spændende midtspil og slutspil!
(translated by Per)

fredag den 1. januar 2010

Årets første skakanekdoter!

Vores gode ven Flemming Preuss har været så venlig at oversætte en række anekdoter om skakspillere fra udenlandskt, hvor de mere præcist stammer fra vides dog ikke i skrivende stund.
De vil blive bragt i løbet af 2010 med ujævne mellemrum, og vi lægger ud med flg.historier:

Johann Wolfgang Goethe:
Fra filosofien kender jeg ikke så gode opkvikningsmidler for hjernen som skak og kaffe.

Tartakower
Jeg har spillet skak 50 år, men jeg har aldrig vundet over en rask modstander!

Vasily Panow
"Hvordan lykkedes det dig at slå din modstander så hurtigt?" spurgte Alexander Alekhine.
"Jeg lod ham tænke selv," lød svaret.

Carl Carls
Den stærke Bremermester Carl Carl (1880-1958) åbnede altid med de hvide brikker med 1.c4. Det var lige så sikkert som amen i kirken og i Tyskland, hed åbningen 1.c4 i lang tid Bremeråbningen.
En dag satte han sig til en holdkamp og rakte ud efter c2-bonden og med et ryk fløj brættet op i luften og på tværs af turneringslokalet - med undtagelse af c-bonden.
Hans holdkammerater havde om natten limet c-bonden fast med stærk lim.

Remis?
I 1953 skal Najdorf og Boleslawski have ført denne samtale i et turneringsparti i Zürich.
Najdorf: "Remis?"
Boleslawski: "Nej!"
Eftertænksomt spurgte Najdorf efter et stykke tid: "Spiller De på gevinst?"
Boleslawski: "Nej!"
Najdorf endnu en gang: "Så remis?"
Boleslawski: "Nej!"
Najdorf: "Spiller De på tab?"
Boleslawski: "Nej!"
Najdorf: "Ja, hvad vil du så?"
Boleslawski: "Bare spille!"

Alt for mange indrømmelser
Henimod slutningen af sidste århundrede, begyndte kvinderne også at organisere deres første turnering. Undertiden deltog dog også repræsentanter for "svage køn" i mænds turneringer. Det tog fart i disse konkurrencer, hvor der var mænd og kvinder i et rimeligt antal, og de kom endda i kampe mod de berømte modstandere. Emanuel Lasker i 1894 - året for hans VM-sejr mod Wilhelm Steinitz - spillede en match i New York mod den amerikanske spiller Showalters kone Ann Showalter - og gav sin modstander en springer i forgave, men tabte matchen med 2 : 5
Så en reporter bemærkede: "Lasker er Lasker, men en springer er fortsat en springer!"

En mindesten for John Zukertort
Det universelle talent Zukertort bør ikke overses blandt skakmestrene. I hans 46-årige liv spillede han i 1886 mod Wilhelm Steinitz den første, historiske match om verdensmesterskabet og vandt i årene fra 1878 til 1883 fremragende turneringssejre. Måske havde Zukertort nået sit mål om en VM-titel, hvis han havde koncentreret sig om skakken! Ud over hans største passion studerede Zukertort kemi og fysiologi i Heidelberg og i Berlin, han fik den akademiske titel af Dr. i Wroclaw, i tre krige for Preussen blev han alvorligt såret flere gange og fik som militærlæge høje dekorationer. Senere blev han en fremragende pianist, var aktiv som en musik-kritiker og udgav midlertidigt sin egen avis.
Han var nær rådgiver for Bismarck, men tog afstand fra hans ”Blut-und-Eisen-Politik” og flyttede til England. Zukertort havde perfekt styr på ni sprog og var i stand til at læse mindst syv på tryk.
Zukertort var også en af de stærkeste fægtere dengang, blev betragtet som en træfsikker pistolskytte og mestrede flere former for kampsport, så hans modstandere skulle ikke fornærme ham!

Dyr skak
... i turneringen i Paris (1867) og Nürnberg (1906) kunne mere betænkningstid købes for penge.
Opfinderen af denne nyskabelse - den tyske stormester Siegbert Tarrasch - var sit eget offer, da partiet mod G. Salwe havde kostet 60 mark, og ... han tabte alligevel!
Også andre deltagere i turneringen var så økonomisk trængt, så de ikke længere kunne spille, og turneringen blev således ikke færdigspillet.

torsdag den 1. oktober 2009

Anekdoter om skakspillere:)

Hvad er mere sjovt end de Store Mestres Eventyr i Skakhistorien?
Her er lidt sjove historier som jeg har oversat:

En super-stormester afslører skakkens virkelige væsen:

Tartakower i 1.Verdenskrig 1915.
Den berømte Stormester Savielly Tartakower startede engang en turnering med at tabe de 5 første partier, herudover var han en meget venlig person, og da en journalist syntes, der var noget han ville have uddybet, fik han sit interview:
”Stormester, hvordan vil De forklare hvordan det er gået Dem i denne turnering?” ”Jo”, svarede Tartakower, ”jeg havde tandpine under det første parti, og i andet parti havde jeg en slem hovedpine. I tredje parti kunne jeg næsten ikke flytte brikkerne pga. smerter i fingrene fra min gigt, og i det 4.parti havde jeg det ærlig talt ikke så godt.
Og hvad var det nu der skete i det 5.parti? Det kan jeg ikke rigtig huske, men skal man absolut vinde hvert enesteparti?”

Oversat fra http://www.anecdotage.com/browse.php?term=chess

Skak og kunst hører sammen:

Her ses Marcel Duchamp, ikke nem at leve sammen med!
Den berømte kunstner og skakspiller Marcel Duchamp blev gift med LydieSarazin-Lavassor I 1927. Hun kom fra en velhavende familie, og de penge der fulgte med hende, muliggjorde at han kunne male og spille skak!
På bryllupsrejsen tog han hver dag hen i skakklubben i Nice, og når han kom hjem brugte han adskillige timer på at studere skak.
Senere hen brugte han i øvrigt det meste af sin fritid på at spille skak iNice og omegn. Hun syntes det var lidt irriterende at han var så besat af skak, og en morgen han vågnede og stod op for at analysere lidt skak opdagede han til sin forbløffelse at det var en umulighed. Hans kone havde nemlig limet alle brikkerne fast til brættet. Deres ægteskab varede ½ år, det var nok ½ år for meget.

Meget frit af oversat fra: http://www.geocities.com/SiliconValley/Lab/7378/duchamp.htm

Mere om mandlige skakspilleres interesse for kvinder:

Alekhine elskede Chess, som var hans kat:)
Stormester og Verdensmester i skak, Alexander Alekhine blev engang interviewet af en spøgefuld journalist som spurgte ham om han foretrak damen (dronningen) på brættet eller i sengen?
Joeh, svarede Aljechin, det kommer skam an på stillingen.

Frit oversat fra http://www.anecdotage.com/index.php?aid=12497

Om skakspilleres evne til psykologisk krigsførelse under partiet:

Mecking er meget opmærksom på detaljerne- uden for brættet.
Stormester Henrique Mecking spillede som bekendt kandidatmatch mod Stormester Petrosjan engang for længe siden.
Stormester Mecking indgav en official protest under matchen, hvori han beskyldte Petrosjan for at sidde og sparke til bordet, for at røre alt for højlydt rundt i kaffen med teskeen, og for at sidde og lege støjende med en mønt ved bordet.
Den opmærksomme læser skal vide at han desuden henvendte sig 2 gange til dommeren i løbet af matchen for yderligere at klage over at Petrosjan trak vejret alt for højlydt.
Disse klager blev imidlertid afvist, hvorpå Mecking selv begyndte at sparke til bordet og lave lyde under partiet.Udsat for dette overvejede Petrosjan nøje hvad han skulle gøre, og slukkede for sit høreapparat. For øvrigt tabte Mecking matchen.

Petrosian før han fik høreapparat:)

Meget frit oversat fra http://www.geocities.com/siliconvalley/lab/7378/eccent.htm


Om skakspilleres formidable koncentrationsevne:

Gligoric vandt engang en turnering sammen med Reshevsky, der var en fin kage i præmie som de formentlig delte mellem sig.
Stormester Gligoric fortalte i et interview om en episode der fandt sted da han spillede i en skakturnering i England. Stillingen på brættet var meget kompliceret og han var helt fordybet i den, da noget fik ham til at kigge op og han så en nydelig kvinde som virkede bekendt og smilede til ham.
Når en nydelig kvinde kigger på én er man måske lidt tilbøjelig til at hilse på hende, og Gligoric sagde da også pænt ”Goddag” til hende, hvorpå hun til hans undren så fornærmet ud og skyndte sig væk. Bagefter opdagede Gligoric at det var hans kone han lige havde hilst på.

Frit oversat fra denne chess anedote side

lørdag den 12. september 2009

Den tapre skrædder

På billedet ses såmænd lærer Anderssen.

Her er vores yndlingseventyr (udover Den Grimme Ælling af Andersen)!

En Dag, da jeg under en Jernbanerejse for at faa Tiden til at gaa havde taget mit Lommeskakspil frem og sad og syslede med en Opgave, blev jeg tiltalt af en gammel Mand, der interesseret spurgte: „Er det Skak, de sitter og spiller med Dem selv"? — „Ja", svarede jeg, „De har maaske. Lyst til et Parti"? — .Næ, jeg kan inte spille Skak" sagde han. — — „Ja det vil sige", tilføjede han lidt efter, „jeg har da for Resten een Gang i mit Liv spillet Skak, og endda tjent til en glad Jul derved". — „Naa har De det" ? svarede jeg lidt kort, for jeg havde lige opdaget en Biløsning i min Opgave, og den saa ud til at være vanskelig at kurere . — »Ja", sagde han, „det var nede i Frankrig,jeg spillede med en, der hed Morfeus, og en, der hed Andersen". — „Ja, Morfeus plejer det at være haab-løst at kæmpe imod", sagde jeg, „det enderaltid med, at man bliver mat". — ,Det er rigtig nok", sagde han fornøjet men uden at forstaa mit Forsøg paa at være vittig, „jeg kan se, at De kender ham ; de sagde ogsaa dernede, at ham og Andersen var de største Skakspillere, der var til.. Næ, Morfeus ham kunde jeg nuґnte klø, men Andersen ham fik jeg da Bugt med". — Der gik pludselig et lys op for mig. „De vil da vel ikke fortælle mig", udbrød jeg, „at De har spillet skak med Paul Morphy og Professor Adolf Anderssen, den Tids største Skak-mestre"? — „Jo, det er rigtig nok"! — „Ja, men saa maa De jo have spillet udmærket Skak". — „Næ, jeg kunde saamænd ikke engang Reglerne". — „ Ja det er jo meget interessant", sagde jeg, og saa gav jeg mig atter i Færd med min Opgave, for Manden var jo tydelig nok smaafjollet og forekom mig ikke morsom.-

.Jeg kan nok se, at De inte vil tro mig", begyndte han igen lidt efter, men nu skal jeg fortælle Dem, hvordan det gik til”. — Det var aabenbart haab-løst at forsøge at standse hans Lyst til at fortælle, og jeg lukkede derfor resigneret mit Lommeskakspil.

„Ser De", sagde han, „det var jo, da jeg var ganske ung Skræddersvend, saa rejste jeg jo paa Professionen, altsaa det vil sige dengang var det jo mest til Fods, men jeg kom da det meste af Europa rundt, og jeg lærte jo ogsaa at tale Sprogene; somme Tider var jeg jo ovenpaa med Mønten, og somme Tider gik det smaat, men jeg har nu altid forstaaet at klare mig. Saa var det saadan hen-imod Jul — lad mig se, det var i 1858 — at jeg kom til Paris; jeg havde lige .været ved Muffen, og dangderede den som Gentlemand i et nyt Sæt Tøj, skønt der ikke var saa meget tilbage i Kassen, at jeg havde synderlig Tjans for at more mig lidt i Julen. Naa jeg var nu'nte af dem, der spekulerede meget; naar jeg havde Mønt, saa vilde jeg ha' lidt Fornøjelse af Livet, og slap Mønten op -ja, saa kiggede jeg efter den næste Tjans.

Naa jeg havde altsaa endnu lidt paa Lommen, og derfor gik jeg op paa en forholdsvis pæn Beverding, der hed „Kafe Brøl" eller saadan- noget, og fik mig en bedre Middag, hvis man da ellers kan kalde deres Mad dernede for bedre, .synderlig solid er den nu'nte, men deres Spiritus er inte saa ilde. Saa laa jeg jo mærkr til at der var saa svært højtideligt der paa Beverdingen, og jeg spurgte jo så Garsongen, hvad det var for en fynæber Stemning, der laa i Asmospæren der og han sagde saa, at de holdt stor Skakkamp i Værelset ved Siden af, og jeg maatte jo naturligvis se, hvad den var af, og saa gik jeg derind. Der sad jo saa en lang skaldet tysk Professor, som de kaldte Andersen, og saa en lille Napolium som de sagde var Morfeus fra Amerika, og de sad ved et lille Bord og bestilte ingenting, men sad bare og kiggede paa nogen smaa Tingester, der var udstillet paa Bordet, og saa da der var gaaet saadan en 10 Minutter, saa tog den lange Professor en lille Hest og satte den paa et andet Sted paa Bordet, og saa gav det et Gisp i alle dem, der var derinde, og saa holdt de igen allesammen Vejret; og da der var gaaet nogen Tid igen, saa tog den lille Napolium ogsaa en lille Tingest og satte paa et andet Sted, og saa gispede de allesammen igen, og da jeg havde set paa det nogen Tid, saa blev jeg saamænd ogsaa helt spændt paa, hvad for en af Tingesterne, der næste Gang skulde stilles om, og jeg be-gyndte ogsaa at holde Vejret og gispe, men for Resten syntes jeg jo ikke, det saa saa svært ud; og tilsidst saa holdt de op, og saa var der en, der sagde, at igaar vandt nok Andersen, men i Dag havde de faaet Mis, saa det var svært spændende, for Morfeus plejede nok ellers inte at nøjes med Mis.

Saa var der en pæn bebrillet Herre, der sagde til mig: „Sjue Vus aassi Esjæk" ? og jeg skyndte mig at sige, at jeg var den mest famøse Sjuør i tut la Skangdinavien, og saa vilde han jo spille et Parti med mig, og jeg tænkte jo, at jeg klarede den morderlig fint, da jeg sagde, at en Spiller af min Rang kunde kun spille med de aller fineste Spillere, og naar der var en meget høj Præmie. Men saa kom der Liv i Fyren, og han fik fat i Værten og vilde absolut lave Væddekamp mellem mig og Morfeus og Professoren, og Værten var straks svært med, for han tænkte jo paa alle de Sjusser, der vilde gaa ved saadan en Forestilling, og han fik jo saa fat paa Andersen og Morfeus, men de vilde nu først kun spille paa deres egen Væddekamp; men saa sagde jeg, at jeg kunde jo godt spille med dem begge to, og saa kunde den, der klarede sig bedst, jo regne,at han havde kløet den anden i deres eget Mellemværende, og da Morfeus aaben-bart ikke havde Lyst til, at Folk skulde tro, at han ikke turde slaas med mig, saa endte det med, at han ogsaa fik Professoren med paa den, og noget hjalp det vel ogsaa, at den bebrillede Herre imens havde faaet tegnet 2000 Franker til dem, der kunde vinde; og saa spurgte han mig om jeg vilde spille Simulant med de Herrer, men saa blev jeg jo gal i Hovedet og sagde, at jeg selvfølgelig ikke vilde spille Simulant, og saa sagde han til Professoren og Morfeus, at vi alle tre skulde have Lov at tænke os om ligesom ellers. — „Natyrligt, sagde Profes­soren og „Værry vel", sagde Morfeus, og saa blev det bestemt, at det skulde være næste Dag.

Næste Dag — det var for Resten lige to Dage før Juleaften — var jo en stor Dag for „Kafé Brøl". Værten havde haft Plakatmænd i Gaderne fra Morgenstunden, og der var propfuldt af Tilskuere, da vi begyndte. Bordene var stillet op i hver sin Ende af Stuen, fordi der saa var bedre Plads til Tilskuere omkring dem, og Folk stod saa tæt, at det var ganske umuligt at bane sig Vej fra det ene Bord til det andet, saa de maatte pænt blive og se paa det Bord, som de var begyndt at se paa; for mit Vedkommende var der spændt to Snore ud fra det ene Bord til det andet, saa jeg havde en smal Vej frem og tilbage imellem dem. Morfeus sagde, at han og Andersen vilde foreslaa, at jeg fik Hvid i begge Partierne, og jeg sagde, at jeg var ligeglad, naar jeg blot slap for at flytte først i begge Partierne, og saa klappede Tilskuerne, og det lod til, at jeg straks var morderlig populær. Saa trak Morfeus og Andersen Lod om, hvem af dem der skulde flytte først i sit Parti, og det blev Amerikaneren, og saa blev de jo anbrungen hver ved sit Bord. „Naa, gaa on Søren", sagde jeg saa til Morfeus, for jeg talte jo ogsaa Engelsk, og saa tog han en af de smaa Tingester og flyttede den — — „ja vent lidt, jeg har for Resten et Stykke Papir, hvor den bebrillede Herre skrev Partiet med Morfeus op til mig, hvis jeg nu kan finde det; jeg har aldrig vidst, hvad de Runer betød, men De kan kaske klare dem?" — og saa trak min Medpassager en gammel Lommebog op af Brystlommen og bladede i den og fandt et gammelt gult Stykke Papir, hvorpaa der ganske rigtig var noteret et Skakparti.

I Fortsættelsen af hans Fortælling noterer jeg derfor Trækkene efter dette Dokument, som jeg tog en Afskrift af.

„Naa", forsatte min Medpassager, „Morfeus flyttede altsaa en af Tingesterne"

1.e2—e4

„Værry væl", sagde jeg, og saa vilde jeg jo se, hvad der var at gøre ved Andersen; paa Vejen hen til ham tænkte jeg: det som Morfeus gjorde, det maa vist være noget af det fineste, saa det kan jeg nok være bekendt at byde Professoren, og da jeg kom hen til hans Bord, saa tog jeg jo altsaa den samme tingest som Morfeus havde flyttet paa, og stillede den paa det Sted, hvor jeg havde set ham stille den. Professoren han tænkte sig ikke længe om, men gjorde noget ganske lignende, som Morfeus havde gjort, men med en lille sort Tingest.

Nicht so scheiss gespolen, Hr. Professor" sagde jeg, for jeg beherskede jo ogsaa det tyske, og saa gik jeg tilbage til Morfeus; der syntes jeg jo saa, det var bedst at gøre det, jeg havde set Professoren lave, og det gjorde jeg

l. —, e7—e5

og Morfeus tog saa en af de smaa Heste og lod den hoppe frem over de smaa tingester, der stod foran den

2. Sgl—f3.

Det syntes jeg var helt sjov, for Heste syntes jeg dog, jeg kendte lidt til, og jeg gik derfor hen til Professoren og lod den samme Hest hoppe, og Professoren lod ogsaa en Hest hoppe, og den lod jeg jo saa ogsaa hoppe hos Morfeus

2. —, Sb8—c6

Nu tænkte Morfeus sig lidt længere om, og saa flyttede han den næste Tingest

3. Lfl—b5

„Bjutifuldt" sagde jeg, og saa gik jeg hen til Andersens Bord og gjorde lisaadan; jeg begyndte at synes, at det var helt fornøjeligt at spille Skak og slet ikke saa svært endda. Saa fortsatte vi jo Spillet saadan en 1½ Times Tid og fik udrettet ikke saa lidt

3. —, Sg8-f6
4. d2—d4, Sc6xd4
5. Sf3xd4, e5xd4
6. e4—e5, c7—c6
7.
O—O, c6xb5
8.
Lcl—g5, Lf8—e7
9. e5xf6, Le7xf6
10. Tfl—e1, Ke8—f8
11. Lg5xf6, Dd8xf6
12. c2—c3, d7—d5
13. c3xd4, Lc8—e6
14.
Sbl—c3, a7—a6
15.
Tel—e5, Ta8—d8
16. Ddl—b3, Df6—e7
17.
Tal—el, g7—g5
18. Db3—dl

og jeg maa sige, at mine to Modspillere anstrængte sig efter bedste Evne. De betænkte sig længere og længere for hver Gang og sad og stirrede paa Bordene, saa Øjnene var ved at gaa ud af Hovedet paa dem. Morfeus tog den jo for­holdsvis overlegent og grinede et Par Gange ganske diplomatisk til mig, men Andersen blev det galere og galere med, han betænkte sig længere og længere og begyndte at svede oven i den skaldede Isse. Jeg tog den jo mere med Ro, og Tilskuerne kiggede beundrende efter mig, naar jeg gik frem og tilbage mellem Bordene og straks flyttede om paa Figurerne, naar jeg kom hen til eet af dem.

Saa tilsidst blev det helt galt fat med Andersen; nu svedte han ikke blot paa Issen, men ogsaa i Panden og Nakken, han kløede sig bag Ørerne, lagde Haanden over Øjnene og vuggede sig længe frem og tilbage, mens han snoede de lange Ben om hinanden. Han kiggede paa Bordet, og han kiggede paa mig, som stod og ventede paa, hvad han vilde lave. Tankerne kogte inden i hans Professorhjerne, saa hans Hoved ligefrem dampede, og der gik 5 Minutter, 10 Minutter, et Kvarter — men han vilde stadig ikke til det.

Saa var der en Pikkolo, der borede sig hen til mig mellem Benene paa Tilskuerne. „Æse Kælkesjos dang lø sjømæng”? spurgte jeg, for jeg talte jo Fransk som en Indfødt. „Musjø Morfeus attang", sagde han. .Sig til Musjøen", sagde jeg, paa Fransk natyrligvis, , at jeg netop delibbererer, hvad jeg skal lave, naar jeg kommer hen til ham", og saa lod jeg Professoren dampe videre med sin Tænkemaskine. Endelig blev han færdig og flyttede, og det gispede i alle Tilskuerne, som jo havde holdt Vejret, mens han tænkte. Saa gik jeg til Morfeus. ,Ju ekskjuse", sagde jeg. „Jur lætest Move gav mig ænnyvaadt tu delibberere over", og saa serverede jeg ham Produktet af Andersens Damptænkeværk

18. —, De7—f6.

Det lod ikke til at overraske ham saa meget, som jeg egentlig havde ventet, for han flyttede temmelig hurtigt

19. Tel—e3

Da jeg kom tilbage til Andersen, sad han saadan lidt halvbesvommen efter sine sidste Anstrængelser, men der kom jo Liv i ham, da jeg flyttede — naturlig­vis ligesom Morfeus havde gjort; han rev sig i de Haartotter, han havde over Ørerne, og hele hans lange Krop svingede frem og tilbage som en Perpendikkel, mens hans Øjne sad paa Stilke ned imod Bordet; engang stak han Haanden ud for at tage en af Figurerne, men trak den igen tilbage, som om han var stukket af en Bremse; og saa saa han sig ligesom forvildet omkring, og saa tog han alligevel den Figur, han før havde langet ud efter, og stillede den et Stykke til Siden.

Naa jeg gik jo saa hen og gjorde det samme paa Morfeus Brædt; men da Morfeus saa, hvad jeg gjorde

19. —, Th8—g8

saa trak der sig et bredt Grin over hans lille Napolium-Fjæs, og saa tog han en af de sorte Figurer væk fra Brædtet, og tog en af de hvide og løftede den op, og satte den med et Knald ned, hvor den sorte havde staaet

20. Te5Xe6

Naa jeg blev jo helt nysgærrig efter at vide, hvad Professoren vilde sige til den Komedie; da jeg vendte tilbage . til ham, sad han og stirrede paa mig med blodskudte Øjne og dirrede paa alle ti Fingre, mens jeg langsomt gik hen til hans Bord; saa tog jeg først den sorte Tingest væk, som jeg havde set Morfeus tage væk, og saa tog jeg den hvide, og satte den ned med et Knald, saa alle de andre Tingester dansede. Og Andersen, han sank ligefrem sammen ved Knaldet, og blev helt hvid i Ansigtet. ,Ja — ja —" hviskede han, „ich hatte gesehen — es war ein Fehler — ja — ich gebe naturlich auf", og saa tog han sin allerstørste Figur og lagde den ned paa Bordet. Saa gik jeg med med faste Skridt tilbage til Morfeus. „Ej giv øp", sagde jeg, og saa lagde jeg den største af Tingesterne pænt ned paa Bordet, ligesom Andersen havde gjort.

Og saa holdt vi jo allesammen et stort Sold; og der blev holdt Taler for den. famøse skandinaviske Mester, og vi blev kaldt et Trekløver, som Verden ikke havde set Mage til, og Andersen sagde, at jeg spillede ligesaa godt som Morfeus, og Morfeus sagde, at jeg spillede ligsaa godt som Andersen, og jeg fik mine 1000 Franker og fik mig en glad Jul i Paris.

— „Naa nu er vi nok ved Pjedsted, her skal jeg af", og med et venligtAfskedsnik forsvandt den gamle Skrædder ud af Kupeen.Da jeg kom hjem slog jeg op i Maroczys Bog om Paul Morphy, og fandt virkelig, at det omtalte Parti var spillet af Morphy i Cafe Brieul i Paris d. 22. Decbr. 1858; men i Bogen er Anderssen opført som hans Modstander; naa, helt forkert er dette jo i hvert Fald ikke.

Historien er forfattet af N.Høeg, og bragt i Skakbladet januar –februar 1921, og gældende dansk lov om ophavsret skulle således ikke være væsentligt overtrådt!

PS.Det er iøvrigt sådan vi snakker på Sjælland, i egnen omkring Skælskiør-Slavelse og Nææstved!

PPS. Dr. Niels Høeg træffes her i konsultationstiden

torsdag den 27. august 2009

En fantastisk skakfilm!

Hvem skulle nu tro det?
Men det er faktisk lykkedes selskabet PIXAR at portrættere selve Skakspillerens sjæl i den næsten sidste nye skakfilm, som man kan finde frem til ved at klikke her.
Skakspillerens mimik er bygget op over Charlie Chaplin!
En stor tak til vores skakven og bassist Mogens Nielsen for tipset!